tirsdag den 25. august 2009

Et kort til min søster.

Min søster og hendes mand har 14 års bryllupsdag imorgen, så selvfølgelig skal de da have et kort. 14 år er Elfenbensbryllup, så der kom lige lidt elfenbensfarvede perler på. Jeg er ganske godt tilfreds med kortet.

lørdag den 22. august 2009

Billede af dåbskortet.

Så er her lige billedet af drenge dåbskortet. Det blev slet ikke som jeg havde forestillet mig, men det bliver ikke anderledes. Hav en god lørdag aften.

Kender I det?

Jeg sidder her, og vil lige lave et kort til en drengebarnedåb. Men ikke om jeg kan få det til at være som jeg vil. Jeg mangler papir, ja jeg gør så, og det er bare øv. Men lige pludselig så falder det hele jo alligevel i hak. I får et billede af kortet senere idag. Hav en god eftermiddag..

torsdag den 20. august 2009

Indflytningskort

Min fætters niece har fået ny adresse, og jeg fik opgaven at lave et kort til hende ;o) Det kom der dette kort ud af.

søndag den 16. august 2009

Barnedåbskort

Jeg har fået lavet et kort til barnedåb. Det er ikke mig der skal afsted, det er en jeg kender der har bestilt et kort. Jeg har valgt at fjerne navnet, man ved jo aldrig om forældrene skulle komme forbi min blog ;) Modellen til kortet er købt her. Hav en god søndag.

tirsdag den 11. august 2009

Sygdom.

Hvis du ikke har lyst til at læse et indlæg om sygdom, så er det nu du skal hoppe væk igen.
Sagen er nemlig den, at min far den 9. juni fik konstateret knoglekræft, lymfekræf og kræft i testiklerne. Den 11. juni startede han på kemokur. Igår skulle vi atter en tur på Vejle Sygehus, for at få behandling. Men det blev der ikke noget af, manden var for dårlig til at de turde give ham kemo. Vi fik snakket med en læge. Lægen kunne fortælle os, at far ikke tåler kemoen så godt, og at det hele går ned ad bakke. Vi blev sendt hjem igen, med besked om at komme igen på mandag, så vil de vurdere om han skal have kemo, eller hvad der så skal ske. Pyyha det var en ordentlig mundfuld at få, så humøret var ikke det bedste i går.
Jeg bor heldigvis kun 5 minutters gang fra mine forældre, så jeg er med til alle undersøgelser og alle lægesamtaler, og hvad der ellers hører med i det her forløb. Jeg er også hos mine forældre tre gange om dagen. Så jeg er rigtig glad for at jeg ikke har noget job jeg skal passe, og at mine børn er så store som de er. Ellers ved jeg godt nok ikke hvordan jeg skulle få tingene til at hænge sammen. Det er også godt at der er noget der hedder Scrapbooking, og at der findes så mange dejlige og inspirende blogs, når jeg surfer rundt på dem, så flyver tiden afsted. Så I er alle med til at få mine tanker væk fra alt det grimme der er i min hverdag lige nu.
Hav en god aften, og pas på jer selv og hinanden.

søndag den 9. august 2009

Et god bedrings...

... kort er lavet. Kortet er skrevet, og det er klar til at blive puttet i postkassen.
Hav en god søndag.

mandag den 3. august 2009

Et fødselsdagskort.

I aften har jeg lavet et fødselsdagskort til Josephine, som bliver 5 år på lørdag. Josephine er kusine til mine unger. Selvfølgelig skulle jeg da bruge et af mine nye stempler, og jeg er ret vild med hende her.

lørdag den 1. august 2009

Ny tæller.

Jeg har haft lidt bøvl med min tæller, nu har jeg så prøvet at finde en anden. Så må vi se om den er bedre. Men det betyder jo så desværre også at jeg må starte helt fra bunden igen. Men pyt med det, bare den så virker.

Jubiiiii

Jeg havde bestilt disse to nuttede stempler i Skotland, idag kom pakken så hjem til mig.. Gæt hvad jeg snart skal til? Jeps, jeg skal snart til at male :)
Her i eftermiddag skal jeg besøge en veninde, men måske jeg skal igang i aften.
Hav en god lørdag eftermiddag.

ATC kort.

Jeg ved ikke rigtig hvad der er med mig. De sidste dage har jeg bare været lidt nede, synes jeg. Jeg får intet lavet, energien er væk. Nu har jeg prøvet at lave et par ATC kort, men det hjalp ikke meget på humøret. Jeg er ellers ret vild med sommerfugle. Måske jeg bare skulle gøre mig færdig, og så gå i seng. Så kan jeg se det hele med friske øjne igen i morgen. Godnat og sov godt.