onsdag den 27. april 2011

Et par kort.

I dag har jeg lavet et par bestillingskort.
I aften har jeg været en tur på Horsens Statsskole. Det dramahold hvor min ældste datter går, skulle opføre nogle små sketch. Det var en lille forpremiere før eksamen.Vi fik rigtig rørt lattermusklerne, og havde en rigtig hyggelig aften.  Jeg ønsker hele holdet held og lykke med eksamen.
Jeg tror nok at billederne kan klikkes større.


lørdag den 23. april 2011

Lige om lidt....

.... springer min Magnolia ud, og jeg glæder mig. Jeg synes simpelthen at det er et skønt syn, når den står i fuldt flor.
Et billede af min papegøje får du også lige. Nemo er en skøn grå jaco, han kan sige rigtig mange ting. Hvis man spørger ham: hva laver du? Så svarer han: kaffe til mor. Jo han er ret lærenem. Dem der har forstand på papegøjer siger at en grå jaco har lige så meget forstand som et barn på 4-5 år. Han giver os også en masse underholdende timer kan du tro.
Rigtig god søndag til dig. Nyd nu det gode vejr.

onsdag den 20. april 2011

Med igen.

Ja, så er jeg med igen. Indtil videre har april budt på 6 fødselsdage, og min ene søster har haft bryllupsdag.
De to af fødselsdagene er mine egne to piger. Janne blev 22 (den 13 april) og Mette blev 16 (den 19 april). Det skal lige siges at Mette er født for tidlig, hun skulle først være kommet omkring den 10 maj. Så hun var et lille pus da hun kom. Men det er hun for længst vokset fra :)
Min far blev kørt babu på sygehuset i fredags. Han blev smidt ind med blodforgiftning og meget høj feber. Heldigvis er han kommet på højkant igen.
Jeg har i dag fået lavet et par kort.




tirsdag den 5. april 2011

Endnu et barnedåbskort

I dag har jeg brugt formiddagen og lidt af eftermiddagen på at være i Vejle. Først fik jeg kaffe og rundstykker hos en veninde. Bagefter var jeg lige på en hurtig strøgtur. Jeg endte i Bryggen, ikke fordi det er mit ynglingssted, jeg vil nemlig meget hellere køre til Kolding i StorCentret. Men nu var jeg jo i Vejle.
Efter jeg er kommet hjem, har jeg lavet et barnedåbskort mere.
Her hos mig, blæser det lidt op, og det regner og er gråt. Så er det jo herligt at man har en hobby, hvor det ikke betyder det mindste at regnen pisker ned :)
En god tirsdag til jer derude, og tak for besøget :)

mandag den 4. april 2011

Barnedåb.

Min veninde i Sønderbog skal til barnedåb senere på måneden. Jeg har lavet dette kort, som hun skal have med.

søndag den 3. april 2011

Venskab.

Jeg kender en, som skal have dette kort. Hun har kendt mig i mange år, og det både på godt og ondt.


Allerede April.

Ja, så mødte vi allerede April, uha som tiden går.
April måned er en hektisk måned i min familie, da har vi nemlig rigtig mange fødselsdage.
1. og 2. og 3. er der fødselsdage og der kommer flere til endnu, inden måneden slutter.
Jeg har sandelig været lidt kreativ igen.