fredag den 31. december 2010

Godt Nytår.

Jeg vil ønske alle der tager sig tid til at kigge forbi min blog, et rigtig godt nytår.
Vi får et hold venner på besøg, så det skal nok blive hyggeligt.
Mette har besøg af sin veninde Sanne, og de skal vist ud til et par klassekammerater senere på aftenen..
   Pas nu på jer selv derude i aften.

tirsdag den 28. december 2010

Et kort.

Så blev der leget lidt igen. Jeg fik nye distress farver i julegave, og nu kunne jeg ikke vente længere, nu skulle de prøves..
Her er julen ved at blive pakket ned igen, nu mangler vi kun at plyndre juletræet.
Hav en god tirsdag, og tak for besøget på min blog..

fredag den 17. december 2010

Aftenens arbejde.

I aften har jeg igen hygget mig med at lege lidt igen.  Til og fra kort er der lavet, og så er der lavet en Toffifee æske. Jeg må indrømme, at jeg er lidt vild med Toffifee æsken. Jeg håber modtageren bliver glad når hun får den i morgen eftermiddag.
Min kære husbond har kogt klejner i aften. Så nu sidder jeg med en kop frisk kaffe og en nykogt klejne.


Den 17. december.

I dag laver jeg lidt af hvert. Jeg er ved at gøre en lille smule rent. Det sidste julepynt skal vist også snart op. Strikketøjet får også en omgang, der bliver også tid til at besøge jeres blogge. Det er altid spændende for mig at se, hvad I har fået lavet siden sidst. I dag er det meget koldt her, så jeg har en dag hvor jeg ikke skal for meget ud. Mit hjerte er ikke så begejstret for alt det frost vi har. Men jeg har også masser jeg kan få tiden til at gå med indendøre :) Jeg er også ved at gøre klar til at bestille billeder. Jeg skal have bestilt nogen fra Tivoli turen i lørdag, der skal helt sikkert scrappes et par sider fra den dag.. Vi havde en forrygende dag.
Nu må I have en rigtig god 17. december.

lørdag den 11. december 2010

Fredagens kortproduktion...

.... blev til disse 15 julekort.
De skulle bare være færdige inden jeg skal i seng. De er til min mors veninde i Århus, og hun kommer på besøg hos mor idag lørdag. Jeg er ikke selv hjemme lørdag, da familen og jeg kører til julemarked i Tivoli :)
Mor og far skal passe vores hund, og så afleverer jeg kortene samtidig.
Kan I have en rigtig god lørdag allesammen.
Tak fordi du tog dig tid til at kigge indenfor, her på min blog :)

torsdag den 9. december 2010

Johanne.

Mine svigerforældre skal til Johanne's 70 års fødselsdag, så jeg har lavet et kort :)