søndag den 27. februar 2011

Søndag eftermiddag.

Der er nu intet som en travetur i skoven. Så det var det vi brugte vores søndag eftermiddag på. Et par timer i selskab med hunden, og duften af skov, og lyden af fugle der kvidrede og trætoppe der sang. Så skønt så skønt.

Søndag formiddag.

I dag har jeg brugt min søndag formiddag på at gøre rent ved min papegøje. Det er noget der godt kan tage lang tid. Vi skal nemlig både snakke og lege og nusse.
Eftermiddagen skal bruges på en tur i skoven med hunden, men mere derom senere.
Billeder af papegøjen får I her. 

lørdag den 26. februar 2011

Stille lørdag.

Vi har haft en stille og rolig lørdag.
Det eneste vi har lavet, er at gå tur med hunden. Ellers har vi bare gået og nusset rundt herhjemme. Ahh hvor såden en dag bare er skøn.

tirsdag den 22. februar 2011

Sikke en dag :)

Dagen i dag, havde jeg planlagt skulle foregå med massage i formiddags. Eftermiddagen skulle bruges på scrap, jeg har nemlig et par layouts jeg gerne vil have lavet. Men sådan skulle det ikke blive :)
For det første sov jeg for længe, og Mette fik ikke madpakke med i skole. Jeg plejer at smøre den om morgenen. Jeg ringede og aflyste min formiddags massage. Fik lavet en madpakke, og kørte så en tur på Nørup skole, for at aflevere madpakke. Uha som Mette synes hun havde en dejlig mor. Nu skal det lige siges, at vi kun har 8 km til Nørup.
Så troede jeg jo rigtig at jeg skulle lege hele eftermiddagen, men nej nej da. Min far ringede til mig, om jeg ikke kunne køre for ham til Vejle, han havde et par ærinder han gerne ville have ordnet. Jo selvfølgelig kunne jeg da det. Min mor skulle ikke med, det synes jeg var lidt underligt, for jeg ved hun rigtig gerne vil en tur til Vejle. Men nej hun skulle blive hjemme. Grunden til at hun ikke måtte komme med var, at han ville købe en ny bærbar computer til hende, for det har hun ønsket sig længe. Det skulle jeg så hjælpe ham med, for han har ikke en dyt forstand på det. Men vi fik købt en rigtig fin maskine til hende. I kan tro hun blev glad da hun fik en ny. Det skal lige siges, at min mor fylder 75 år til November. Han synes hun skulle have den nu, men det er fødselsdagsgaven fra ham.
Nu er der så tid til at jeg sætter mig og prøver at få lavet et layout, så må jeg se om jeg kan få det til at makke ret.
God tirsdag aften til dig, og tak fordi du kiggede forbi min blog.

søndag den 20. februar 2011

Nyt udseende.

Nu har jeg lige prøvet at lave lidt om på blog designet. Jeg har længe ønsket at min blog var inddelt i tre "rum" Min header kunne jeg godt tænke mig at lave helt om, men jeg er ikke så klog at jeg lige kan finde ud af det lige nu. Men måske en dag, der kommer en venlig sjæl forbi, som lige har tid til at lære mig det :)

lørdag den 19. februar 2011

Et hestekort.

Det er ikke meget jeg har fået lavet i dag.
Jeg har syet en lille djævlehue sammen, som jeg har strikket, nu er den skyllet op, og ligger og tørrer.
Jeg har fået styr på lidt vasketøj. Nogen gange, så kan det undre mig, at tre mennesker kan samle SÅ meget vasketøj som vi gør her i huset.
Et kort med hestemotiv er det blevet til i dag.

fredag den 18. februar 2011

Et LO

Så fik jeg sørme lige lavet et julelayout med årets julekort 2010 af Jonathan.
Papiret jeg har brugt er websters page, teksten er lavet på silhouetten.
Kvaliteten af billedet er desværre ikke den bedste, men lyset driller som altid på denne tid af dagen..

mandag den 14. februar 2011

Valentinsdag.

Her i huset gør vi normalt ikke så meget ud af valentinsdag. Men manden min, kom nu alligevel hjem med en gave i dag :) En cocoon vase fra Holmegaard, havde han købt. Han ville have haft opal vasen fra Piet Hein, men den var ikke hjemme i den rigtige farve. Jeg går så selv ud og bytter, for det er opal vasen der ligesom passer ind i vores system. Jeg har ellers været i tvivl, jeg synes nemlig at cocoon vasen er flot. Men vasen skal være rød, og cocoon er lidt for mørk..

søndag den 13. februar 2011

Hyggeligt.

I går eftermiddags var vi til eftermiddagskaffe hos svigersønnens forældre. Bagefter skulle vi alle en tur i bowl and fun i Horsens. Lidt bowling, og derefter skulle vi ombord i buffeten. Det var en rigtig dejlig aften.
Da vi lige var kommet ind i bowlinghallen, fik jeg øje på en gammel arbejdskollega, som jeg ikke havde set i 20 år. Pludselig så man mig stå der og snakke med Gitte, øjjj hvor var det bare sjovt altså. Nu har vi så taget kontaken op via facebook. Så  jeg er sikker på, at vi snart skal mødes over en kande kaffe :)
 I dag vågnede jeg op til et snehvidt landskab, det er bare rigtig dejligt. Jeg elsker snevejr.
Jeg kan dog godt undvære alle de uheld der sker på vejene, når det er glat. Jeg ønsker heller ikke så meget sne som de har haft på Bornholm. Men jeg synes det er så hyggelig når det sneer..
Hav en rigtig god søndag.

fredag den 11. februar 2011

Picnickurv´.

Siden den dag jeg på Charlottes side, så billedet af picnickurven, vidste jeg bare at den skulle jeg også prøve at lave. I morgen skal Svend og jeg til eftermiddagskaffe hos nogen, som jeg ved, vil blive rigtig glad for den. Jeg har fyldt kurven med en pose twist.
Papiret jeg har brugt, er fra websterspage, noget jeg havde i gemmerne. De små sommerfugle, er lavet med en ny punch jeg har købt.

torsdag den 10. februar 2011

Lidt til smilebåndet.

Forleden fik jeg denne her tilsendt, den er da lidt sød synes jeg :)


onsdag den 9. februar 2011

Jeg har været igang igen.

Her kommer lidt af det jeg har lavet de sidste dage. Jeg har også sendt nogen ud af huset, som jeg slet ikke har nået at tage billeder af. Men pyt med det, der skal jo lige findes tid til det hele..



søndag den 6. februar 2011

Min niece....

... skal til 70 års fødselsdag på lørdag. Så mon ikke lige moster kunne lokkes til  at lave et kort. Jo da, selvfølgelig kunne jeg lokkes til det :) Her er resultatet.


torsdag den 3. februar 2011

Så blev det....

... Allerede februar. Uha som jeg synes tiden flyver.
I aften har jeg lavet dette meget hurtige kort.