onsdag den 31. marts 2010

Lille kort.

Jeg har lige siddet og lavet et lille kort som Janne og Morten skal bruge imorgen. Mortens lillesøster har fødselsdag. Inde i kortet skulle der være plads til et lille gavekort. Mit kort kom til at se sådan her ud. De unge mennesker har godkendt det. Så nu er de klar til at tage til fødselsdag ;)
Tak for besøget.

mandag den 29. marts 2010

Fødselsdag og barnedåb.

Så har jeg haft gang i kortene igen.
Janne og Morten skulle til 22 års tvillingefødselsdag, så jeg lave to kort. De skulle ikke være ens, men de blev alligevel i samme stil. De kom til at se sådan her ud:

Igår var vi til barnedåb i Viborg domkirke. Jeg skulle lave tre kort, jeg glemte desværre at tage et billede af det kort min mor skulle bruge. De to andre kort kom til at se sådan her ud:

Vi havde en rigtig dejlig dag i Viborg. Svend og jeg skulle stå fadder til den lille fyr. Ja lille og lille, han er allerede fire måneder gammel. Han var den ældste som blev døbt. Der var to andre børn som også skulle døbes. Pigen kom til at hedde Ella, og den anden dreng som blev døbt kom til at hedde Magnus. Ingen af de tre børn sagde den midste lyd under ceremonien, så det var glade forældre der forlod kirken.
Efter dåben var vi inviteret til Løvel forsamlingshus, hvor der var lagt op til mad og en hyggelig eftermiddag.
Hav en god mandag.

lørdag den 20. marts 2010

Convention og et par kort.

I lørdags var jeg som så mange andre scrappelystne piger, til convention i lillebæltshallen. Sikke en dejlig dag, masser af inspiration og gode ideer. Glæder mig allerede til næste gang. Jeg fik intet lavet til convention. Jeg fik købt lidt, desværre er det sat på plads, indenjeg fik taget et billede. Men jeg købte stempler, opbevaringdimser, et par bøger og sidst men ikke mindst så købte jeg en crop a dile. Jeg har overvejet det i et stykke tid, og nu er den så købt. Jeg har også taget den i brug. Jeg kan bare ikke vise kortet endnu, for ham der skal have det, han holder også øje med siden her, så det må vente.
I aften fik jeg lige lyst til at lavet et stempelkort, det er ikke så tit jeg farvelægger stempler. Jeg synes det er rigtig flot når det er gjort, det er bare ikke altid jeg synes jeg har tålmodigheden, men i aften synes jeg det var ret hyggeligt. Jeg er også godt tilfreds med resultatet.
Vi er inviteret til pigefødselsdag, og jeg har fået lavet et tak for indbydelsen, det er også sendt afsted, og modtageren blev rigtig glad for det.

tirsdag den 23. februar 2010

Et par kort.

Ja, så har jeg været lidt igang igen. Kortet med sommerfuglene er til en veninde.
Jeg har fået vandskuret mine vægge, malet og ellers rigtig fået gjort det lækkert, her på mit scrap værelse. Jeg har fået nyt skrivebord og nye reoler. Jeg er jo så heldig, at jeg har 15 kvm helt for mig selv. Det vil nu sige, at de næste tre uger, så har Svend nogle flyttekasser til at stå og fylde herinde. Nu er det nemlig hans tur, til at få moderniseret kontoret. Det skal have samme omgang som mit værelse har fået.


tirsdag den 16. februar 2010

Jeg er her stadig.

Ja, jeg er her stadig. Jeg har de sidste måneder været meget stille. Men nu er jeg stille og rolig ved at komme tilbage igen. Jeg har haft en masse personlige ting at slås med, men nu er det hele ved at falde på plads igen, heldigvis :) Mit seneste kort kan ses her.


mandag den 23. november 2009

Barselsvisit.

Igår var vi på barselsvist i Århus. Min niece fødte i mandags, en skøn lille prins. Han skal hedde Noah. Igår var vi oppe og hilse på den lille mand, åhh hvor er han bare nuttet :) Jeg havde lavet et kort, som fulgte med gaven. Billede af prinsen og kortet kommer her:


fredag den 20. november 2009

Endnu et kort.

Så fik jeg endelig lavet et julekort mere. Jeg ved ikke rigtig, men jeg synes jeg har været gået helt i stå. Men nu har jeg forsøgt med et kort igen. Jeg synes den blev helt ok.